all reviews
Michala Petri, recorder
Danish National Symphony Orchestra
Peter Grahame Woolf on Etudes
Peter Grahame Woolf
25 May 2007
An exemplary production which brings back to notice the virtuoso recorder player Michala Petri, who used to be heard a lot in UK when she burst onto the scene in the already distant past. Now there are many dedicated soloists, who have raised the standard for this once humble instrument to dizzy heights.

        These three ambitious concertante works composed for her are ideally contrasted and show Michala Petri now at the height of her powers. I have listened through twice, the second time in reverse order, which I prefer and adopt here.

        The American Steven Stucky's Etudes are sharp, clear and effective, with instrumentation which sets off the solo instrument perfectly. Initially concerned that its range of expression and dynamics would be limiting, he was soon persuaded otherwise, and this is a highly viable work, live or recorded, which deserves widest currency.

        Daniel Bœrtz is a significant Swedish composer who sets the variously sized recorders, using their extended techiques possibilities, against spare but highly effective backgrounds, carrying considerable emotional force. This is the piece I shall return to most often.

      Amargós' Northern Concerto is eclectic and colourful, the skilled musician's "aesthetic multiplicity" tending towards the populist, but far from simplistic. A relaxing, hedonistic work that is ideal for ending a listening session.

        The folding-type packaging (far more attractive than jewel cases) is enhanced by beautiful and intriguing paintings (Lars Physant) and good graphic design. Recording quality and balance can be taken for granted and this is a CD which should enjoy great success.

        Do consider it in conjunction with Dan Laurin's equally innovative and successful 21st-century music for recorder.
Peter Grahame Woolf

Michala Petri, recorder
The Danish National Vocal Ensemble
The Nightingale
Great review in US Magazine Choral Journal on "The Nightingale"
Choral Journal
30 April 2007

    The…disc reveals the stunning variety and vitality of North European choral music today.     Praulins's The Nightingale rightly leads off the program. The composer's background in progressive and heavy-metal rock bands, Latvian folk music and ritual, film and television scoring, and Renaissance counterpoint has enabled him to produce a continuously changing tapestry of sound that nevertheless hangs together remarkably well, effortlessly expressing the fancy in the Andersen fragments.     The other…selections more than hold their own in this distinguished company. Börtz's Nemesis divina, based on philosophic writings by the eighteenth century botanist Carl Linnaeus…     Everything was recorded in the resonant space of Copenhagen's Christianskirken, but fortunately the acoustic enlivens the sound of the twenty-voice choir and the soloist rather than swamping them in sonic mud. The vocal soloists are drawn from the choir and do a superb job, as did conductor Layton. This was probably the single most enjoyable choral recording I encountered in 2011. One can only hope that the music will be more widely performed… © 2012 Choral Journal Lawrence Schenbeck

Choral Journal

Michala Petri, recorder
The Danish National Vocal Ensemble
The Nightingale
Great review on the Nightingale in american internet magazine PS Audio
PS Audio
07 March 2007
And here is another recording worth checking out: Michala Petri, recorder superstar, teamed with the Danish National Vocal Ensemble and conductor Stephen Layton (another Brit!) in four works composed especially for her. The result is The Nightingale from OUR Recordings, another multichannel must-have. Just listen to the first cut:

"My word! That's lovely!" These books went all over the world / and so in course of time / some of them reached the Emperor / there he sat in his golden chair reading: / "But the nightingale is really the best of all." (After Hans Christian Andersen)

The rich invention of The Nightingale (music by Ugis Praulins, b. 1957), based upon Andersen's beloved tale of the emperor and the nightingale, is matched—at least—by the other standout work on this SACD, 2 Scenes with Skylark, on texts by Gerard Manley Hopkins.

On ear and ear two noises too old to end . . . Left hand, off land, I hear the lark ascend, / His rash-fresh re-winded new-skeinèd score / In crisps of curl off wild winch whirl, and pour / And pelt music, till none's to spill nor spend.

Danish composer Peter Bruun (b. 1968) lists Duran Duran, Simple Minds, and Spandau Ballet among his first musical influences. Since completing conservatory training he's written in many genres, but he obviously keeps the audience in mind, easily melding pop-culture moments with sophisticated harmonies and counterpoint. In the second of the 2 Scenes, he mates the breathy, dark sound of Petri's tenor recorder with Hopkins' meditation on the finitude of human life:

Both [man and lark] sing sometimes the sweetest, sweetest spells, / Yet both droop deadly sometimes in their cells . . . / Not that the sweet-fowl, song-fowl, needs no rest / Why, hear him, hear him babble and drop down to his nest, / But his own nest, wild nest, no prison. / Man's spirit will be flesh-bound when found at best, / But uncumbered: meadow-down is not distressed / For a rainbow footing it nor he for his bónes rísen.
PS Audio

Michala Petri, recorder
Thomas Koppel
Los Angeles Street Concerto
Michala Petri plays Thomas Koppel
A delightful release, essential for Petri fans
Victor Carr Jr.,
27 July 2006
It turns out that there is more than one Danish composer with the surname Koppel. Not to be confused with Herman D.Koppel, Thomas Koppel, who died just this year, actually is Herman's son. Thomas lived up to his farther's legacy, producing music of equally high quality and originality ( though quite different in style). The two concertos on this present disc are fresh, lively, and often moving works that, although written in a freely tonal idiom, never become anodyne. Instead, the ear is continuously challanged by shifting colors and harmonies, and most certainly by the virtuoso solo writing that Michala Petri handles with considerable aplomb.

Moonchilds's Dream calls for recorder, an instrument that rarely has sounded so lovely and lively as here, freed from its usual baroque trappings. Koppel has it singing, swirling, and dancing in a most engaging manner. The sopranino recorder part in Los Angeles Street Concerto ( which sounds nothing like its name--no roving rock, jazz, or mariachi bands here ) is even more demanding, calling for exceptional virtuosity from Petri in both the soothingly serene passages and those in which she reminds us of a pipe. The richly atmospheric orchestral score is just compelling, especially as performed by the Copenhagen Philharmonic under Bo Holten ( Moonchild ) and Kremerata Baltica.

The poetry-inspired Nele's Dances is even more unusual. Scored for recorder and archlute, the 10 pieces form wordless songs, with Petri proving a most lyrical storyteller aided by Lars Hannibal's poignant accompaniments on the lute. Da Capo's recording present both the chamber and orchestral works in a natural-sounding, spacious acoustic, enhancing the aural pleasure. This is a delightful release, essential for Petri fans.
Victor Carr Jr.,

Petri og Hannibal brød muren
Lars Zachariassen, Fredericia Dagblad
01 November 2005
Humor og alvor i skøn forening. I godt fem kvarter tryllebandt Michala Petri og Lars Hannibal i aftes en stuvende fuld Hannerup kirke. Ja, så mange havde fundet vej, at rummets arkitektoniske pryd, den halvcirkel formede mur, blev brudt af klapstole, der måtte sættes op ekstra. Også oppe bag muren. Musikerne og ægtefolkene Petri og Hannibal er et tip-top begavet og samtidig dejligt uhøjtideligt par. Fliden og talentmassen er så mageløs, at vi i selve jantelovens Danmark ikke ville løfte så meget som et øjenbryn, hvis parret skulle få den ide, at ville sætte sig selv op på en piedestal. For der hører de hjemme. Men på intet tidspunkt under hele koncerten gav de udtryk for at have nok i sig selv. De delte rundhåndet ud af gaverne og gav os et løft, vi vil kunne trække på, helt indtil lyset kommer igen.

Afslappet nærvær De forløser musikken med integritet og loyalitet, som i sig selv gør blød. De træder begge tilbage for musikken, men optræder samtidigt med et både dybt koncentreret og afslappet nærvær præget af charme og varme. Musikken klingede af højtid. Det kommer den til, når den sættes i klang med et så funklende teknisk overskud som i aftes. Tilsammen nåede de to at sætte så mange toner an, som der er stjerner på himlen. Michala Petri ophævede tyngdeloven med sine fløjter. Vi svævede afsted med lysets hastighed, eller vi drev for vinden som et dun fra et af dyrene i de mange tonelandskaber, som fløjterne skabte for vort indre.

Æstetisk I de fleste af de programsatte værker stod æstetikken i højsædet. Skønheden som sandhed og overbevisende kraft. Med Petris svimlende virtuositet og krystalklare høreblik for alt, hvad der rørte sig i musikken, var det en smal sag for os som modtagere, at lade os fange ind af musikken. Og hendes fortælling blev understøttet på det fornemmeste af Hannibal på henholdsvis lut og guitar.

Dansk præg Hans fortolkning af Segovias' transkription af Albeniz' Asturias var nok mere præget af et dansk end et fyrigt sydlandsk temperament. Men det forhindrede ikke farverne i at eksplodere, som de skulle og flænge solens indædte flimren. Tonerne klingede frit fra guitarens klangkasse, og stykket blev spillet så virtuost, at detaljens myldren kunne fungere som dynamo i et musikalsk drama. Ideeen med at bryde programmet og sætte Michala Petris eget arrangement af variationer over Mads Doss ind efter Asturias var god. På den måde undgik den mere lavmælte guitar at skulle optræde lige efter fløjtens lidt skarpere tonefokus. Og også - viste det sig -at komme efter Petris totalt afvæbnende opvisning i alle tænkelige eller snarere utænkelige kuriøsiteter og effektfulde virkemidler på blokfløjten. Og selvfølgelig: Uden bare så meget som skyggen af en misser. Bachs Air blev spillet dårende dejligt på fløjten uden en eneste drop i vejrtrækningen og dermed i klangen i ydertonerne, og de fem miniaturer af Grieg stod både faste og fulde af karakter. Nu skulle koncerten slutte, men publikum ville ikke give sig. Det ville høre mere, og fik det. To ekstranumre af hvilken Asger Lund Christiansens visuelt herligt stimulerende stykke om vipstjerten ikke gjorde mindst lykke.
Lars Zachariassen, Fredericia Dagblad

Jonglierkunst mit Flöten
Christian Ekowski, Frankfurter Allgemeine
05 October 2005
Michala Petri - So bescheiden sich die beiden dänischen Künstler eingangs dem Publikum präsentierten, so spektakulär geriet Michala Petri und Lars Hannibal der Auftritt ind der Acgidius-Basilika von Mittelheim mit Blockflöten in beiden Händen und einer fast mannshohen Langhalslauten. In dem von der Weinkellerei Balthasar Ress unterstützten Konzert des Rheingau Musik Festivals entzündeten sie nun ein ununterbrochenes Feuerwerk höchster kammermusikalischer Kunst, die aller quälenden Erinnerungen an Adventsmusik oder einförmige Barock-Exerzitien völlig vergessen liess. Michala Petri widerlegte in der Sonate für Altblockflöte und Basso continuo F-dur von Johann Sebastian Bach (nach BWV 1o33) die gängige Erfarungen vom rigiden Flötenklang, indem sie hinreissend lebenddig, mit aussergewönlich biegsamem Atem und flink ausgefürten Griffen das musikalisch anspruchslose un darum in der Autorenschaft angezweifelte Werk ausführte. Auch in den "Follia"-Variationen von Arcangelo Corelli bewunderte und genoss man den silbrig-gläsernen, in der Höhe ungemein klaren und voluminösen Klang. Atemtechnisch ohne physische Begrenzung und mit subtilem, warmen Ausdruck sorgte die Solistin in der Sonate für Blockflöte und Basso continuo g-moll von Giuseppe Tartini - der sogenannten Teufelstriller-Sonaten - für eine aussergewöhnliche und gewiss auch unvergessliche Interpretation, indem sie für die drei Sätze nacheinander zuerst eine Alt-, dann eine Sopran- und für den hochvirtuosen Finalesatz eine Piccolo-Blockflöte verwendete. Die Teufelstriller wären im souveränen Spiel von Michala Petri eine Kette stupend und fast unwirklich anmutend gemeisterter Schwierigkeiten. Nach der Pause kam das bemerkenswerte Können von Lars Hannibal verstärkt zur Geltung, der nun von der Laute zur Gitarre wechselte. Ein Werk von Köstlichem Humor war die "Garden Party" für Blockflöte und Gitarre op.37 von Asger Lund Christiansen (Jahrgang 1927), bei der sozusagen musikalish ein Pfau gespreizt umherstolziert oder in einem Dialog von Bachstelze und Kuckuck Michala Petri einen rasanten Instrumenten-Wechsel zwischen Sopran- und Altflöte vornahm, bis mit einem herrlich witzig-lakonischen ruf der Kuckuck den letzten Ton bekam. Nach den Variationen über ein Thema von Wolfgang Amadeus Mozart für Gitarre solo op. 9 von Fernando Sor, bei denen sich Lars Hannibal gleichfalls als versierter Gitarre-künstler zeigte, schloss das ungewöhnliche konzert mit den liebenswert schlicht gespielten folkloristischen fünf Stücken für Blockflöte und Gitarre von Edward Grieg.
Christian Ekowski, Frankfurter Allgemeine

Michala Petri, recorder
Keith Jarrett, harpsichord
Handel Sonatas
A rare treat!
Peter J Lawson, Music Web International
05 June 2005
What do you get when two "big" names join forces to record "little" music such as these sonatas? This disc gives you your answer: it's a rare treat!

I say "little" only because this music is emotionally lightweight. But it really is first rate stuff. Mostly bright and melodic, as befits the solo instrument's playfull nature, and not without contrapuntal interest or, as ever with Handel, supremely clever workmanship. Sprightly dance numbers abound. You'll probaly recognise half-familiar tunes which you've encountered - or think you've encountered - elsewhere in Händel's instrumental music. As so often with baroque composers, in an age before recorded music, Handel wasn't averse to recycling his music for further use, if only for an easy life, or for a quick adjustment to his bank balance.

After years of examining student performers grappling with impossible tecnical limitations, I have to say this disc destroys my many preconceived notions - "pet hates", I was going to say - about recorder players - flat ends of phrases, wavering long notes, and limited musical interest to mach the negligible dynamic range. Or about jazz players "going classical" - intensivity to style and tone,- and over-intrusive personalities. In fact this is top-drawer playing from Petri and Jarrett: beautifully polished, rhytmically alive and delicately expressive.

Of course baroque specialists and jazz musicians share one thing in this kind of repertory in their need to improvise - in this case, the recorder to ornament Handel's simple lines, and the harpsichordist to fill out Handel's figured bass. Petri and Jarrett acquit themselves admirably, as if to the manner born, striking that elusive golden mean between indulgence and negligence.

This disc offers spirited and committed performers of some of the composer's most diverting music. The recording's exemplary, and the price tempting - sufficient to demolish your last excuse not to buy.
Peter J Lawson, Music Web International

Schier unglaubliche Virtuosität
Augsburger Allegemeine
21 March 2005
Michala Petri und Lars Hannibal spielten bei den Sommerkonzerten im Kongregationssaal

Einen Höhepunkt des diesjährigen Konzerterlebens in Neuburg an der Donau setzte Michala Petri mit ihrem Partner Lars Hannibal, Musik won Barock bis in die Gegenwart interpretierten die beiden auf Blockflöte und Gitarre mit hohem Einfühlungsvermögen und schier unglaublich scheinender Virtuosität. Das kammermusikalische Glanzlicht der Sommerkonzerte zwischen Donau und Altmühl begeisterte das Publikum im komplett ausverkauften Kongregationssaal über die Massen.

Schon mit den ersten Tönen zieht Herzensruhe ein. Michala Petri spielt die Altflöte mit derart beseeltem Ansatz, dass alle Hektik alltäflicher Sorge unmittelbar heiterer Gelassenheit weicht. Mit staunenswerter Virtiosität und sanftestem Gefühl intoniert sie Johann Sebastian Bachs Sonate für Altblockflöte und Basso Continuo nach BWV 1033.

Lars Hannibal brilliert an der Laute wie nach der Pause an der Gitarre mit empathischer Zuordnung und idealer Kongruenz der Begleitung. Michala Petri ist hörbar keine Jüngerin der streng genommenen historischen Aufführung. Ihre Flöte strömt nur so von samtener Emotionalität, die in weiträumig gebundener Phraisierung eine hohes Mass an Wärme und sinnlicher Klangschönheit vermittelt. Blockflöte und Gitarre:die beiden wohl am meisten verbreiteten Instrumente, erstere ausserhalb des Kontextes historischer Aufführungspraxis meist nur gewürdigt alt "pädagogisch wertvolles, leicht erlernbares Schulinstrument" für Kinder und Jungendliche, wie die Instrumentenkunde zu vermelden weiss.

Weit gefehlt: Michala Petris Vortrag von Corellis "La Follia" in der von Corelli selbst publizierten Flötenfassung straft solche Naivität Lügen. Die 24 Variationen schöpfen kompositorische, technische und emotionale Möglichkeiten bis zur Neige aus. Michala Petri und Lars Hannibal widmen sich ihnen mit hingebungsvollem Blick auf die Schönheit einer Perle, die von allen Seiten betrachtet schimmert in unerschöpflichem Glanz.

Zuvor schon hatte die Flötistin Bachs Cello Suite Nr. 1 in einer transkribtierten Flötenfassung in einen neuen solistischen instrumentalen Kontext gestellt, der wohl bekannten Satzfolge ganz neue klangliche Aspekte abgewonnen. Dabei mögen die Gelehrten streiten, ob Bach so wiel emotionale Hingabe verträgt. Zum Hören im Hier und Jetzt kann diese Frage wohlgemut bejaht werden.

TartinisTeufeltriller-Sonate lässt wiederum die Virtuosität von Petri in den Vordergrund treten. Der Kontrast von Traum und Teufelsritt im 3. Satz wird unterstrichen durch den Wechsel von Alt- und Sopranflöte und wirbelt nur so in rasanter Fingerfertigkeit. Das sind freilich Kabinettstückchen, mit denen frau glänzen kann. Bei Petri jedoch kommt nie der Eindruck auf, die Virtuosität sei zur Schau gestellte Artistik. Es geht ihr spürbar darum, dem eher sparsamen Timbre der Flöte und ihrer scheinbaren Simplizität möglichst viel Ausdrucksmöglichkeiten abzugewinnen.

Das gelingt in einen erstaunlichen Klangspektrum um so differenzierter, je selbstverständlicher auch die anspruchsvollsten Passagen bewältiigt werden. Nicht einmal Glissandi oder schwierigste schromatische Läufe scheinen Mühe zu bereiten. Die zweite Konzerthälfte wechselt zwischen facettenreich funkelnden Glanzstücken wie Mauro Giulianis Gran Duette Concertante aus der fast blockflötenlosen Zeit um den Beginn des 10. Jahrhunderts, temperamentvollen Impressionen in den Zigeunerweisen von Pablo De Sarasate oder den Tangos von Astor Piazzolla und schwelgerischer Melodiosität in Jules Massenets Meditation aus der Oper Thäis und der eingängigen Fantasie Norwègienne von Edouard Lalo. Fast zu schön um wahr zu sein.
Augsburger Allegemeine

Den fuldendte musiker
Anders Beyer
07 July 2000
Michala Petri modtog Leonie Sonnings Musikpris ved en koncert i Tivoli. Hun kvitterede med musik og musikudfoldelse, som gør prisen indlysende.

I det andet ekstranummer - 2.sats af Vivaldis blokfløjtekoncert i C-dur - skabte hun en udtryksfuldhed i det musikalske foredrag, man ikke troede var muligt med en blokfløjte. Michala Petri fik Leonie Sonnings Musikpris lørdag aften i Tivolis Koncertsal. Kunstneren takkede og spillede helt ny og tidlig musik. Det er hverken muligt eller ønskeligt at problematisere valget af Petri til den prestigefyldte pris:-Hun er en musikerpersonlighed, som der ikke fødes mange af i et århundrede. "Godt nok" findes ikke i hendes verden. Derimod er "konstant at være på vej" mere rammende for kunstnerens ambition. Michala Petri er Danmarks store internationale solist med stjernestatus i hele den klassiske verden, og hun har samtidig bevaret sine fulde fem og sin snusfornuft. Det er godt gået. Hendes hele fremtoning og lyttende væsen burde give stof til eftertanke hos jeg-fikserede, selvovervurderede kulturkontorister med storhedsvanvid, der maser sig gennem verden. Michala Petri går forrest med det gode eksempel.

Ukendskab uden huller Ved Tivoli-koncerten havde Petri ønsket at skabe plads til helt ny musik af Per Nørgård, som i 1996 modtog Sonnings Musikpris. Nørgård er ikke en ukendt begavelse i dette land, det er derimod komponisterne Piers Hellawell og Steven Stucky. Sidstnævnte amerikanske komponist skal høre til de mere kendte i sit hjemland, og han havde da også komponeret et velklingende partitur til Petri med orkesterledsagelse - i dette tilfælde med Sjællands Symfoniorkester under Giordano Bellincampi. Mit ukendskab til Piers Hellawell er uden huller, hvilket enten kunne tyde på en brist i orienteringsevnen, eller en udtalt nonchalance i Havens musikalske informationsafdeling. Tivolis program oplyser intet om manden, der havde givet et Pyt-i-pande-værk med titlen Drum of the Nåjd til Petri og slagstøjsspilleren Evelyn Glennie. Som man sad og overhørte den sammenkogte ret, tænkte man, at der kun manglede et stænk panfløjte for at gøre retten helt uspiselig - og vupti sluttede værket med at komponisten lader blokfløjten lyde så pan-fløjteagtigt som muligt. Per Nørgårds af omfang korte stykke Tusmørkedialog på fem minutter, havde en rigdom af stemninger og syntes at have en tanke om evolution bygget ind i strukturen. Nørgård hælder ikke et virvar af musikalske farver og ekstravagante spillemåder ud over partituret som Hellawell, men udvikler tværtimod et helt særegent univers, baseret på et minimum af virkemidler. Det er meget suggererende og det virker mere originalt (feminint sofistikeret?) end at tonse ud med overlæsset bygningsværk.

Sammenspillets kunst Efter pausen havde Michala Petri selskab af Berliner Barock Solisten. Om disse musikere kan der ikke siges noget ufordelagtigt. Deres tilstedeværelse gjorde aftenen til noget absolut mindeværdigt. Ensemblet ledes af manden med det bedårende navn Kussmaul. Fornavnet er Rainer. Han spiller på en Stradivaruis bygget i Cremona i 1724. Det har han også fortjent. Kussmaul spillede en sonate for violin, strygere og basso continuo, der satte lytteren i en anden verden. Da kollegen, bratschisten Wolfram Christ gentog kunststykket med at henføre til andre verdener, med Telemanns Koncert i G-dur, så savner man ord til at gengive oplevelsen. I selskab med Petri blev det ikke dårligere. Alt var på plads, den tekniske beherskelse er uovertruffen, viljen til at gøre noget sammen er et must . Med dette samspil in mente, ville Petri, ved de mange indkaldelser til stående ovartioner, have de andre musikere med. Hun ville ikke stå alene med æren. Denne aften havde hun svært ved at trække kollegerne ind. De vidste, at det var blokfløjtemesterens aften. Hvis Michala Petri tidligere har lignet resultatet af en mors ambitiøse projekt, så står den modne kunstner med sans for det hele liv frem som først og fremmest sig selv, frigjort fra det moderlige ophav, styret af egne behov og ambitioner. Måske var det det, der lå i kunstnerens egen formulering om, at Sonnings Musikpris passende kunne markere en "ny begyndelse" i livet og karrieren.

Information, 19. Juni 2000, Anders Beyer
Anders Beyer

Petri´s Breathtaking Recital
Washington Post
09 February 1999
A recorder is an end-blown flute with which it is pretty easy to play "Yankee Doodle" badly and almost impossible to play music of even moderate difficulty well. Midway into Michala Petri's recorder recital Sunday at the National Institutes of Health - a recital of pure, utmost perfection - it became clear that her mastery of this marvelous instrument is absolute, and that her musicianship is on the same literally breathtaking level. She was beautifully partnered by Lars Hannibal on archlute and guitar. Petri's Bach (Sonata in F Major) had the finish and character of fine wood. In recorder transcription, she tossed off two baroque violin sonatas by Corelli ("La Follia") and Tartini (the fearsome "Devil's Trill") with fiery virtuosity and insouciant ease of execution. Then came transcriptions of Grieg piano miniatures, which as Petri played them were by turn achingly evocative ("Cattle Call"), chirps and whistles from a mystical glade ("Elve´s Dance") and droll, rustic warbles ("Stumping Dance") Petri´s own variations on a Danish folk tune featured what she called "untraditional techniques" and included humming the melody while ornamenting it with crystalclear recorder passages (impossible), and bending notes in all directions while maintaining a delightful musical pulse. Her encore - something about a wet jay and a cuckoo - was hilarious.

Washington Post
Washington Post

Michala Petri, recorder
Lars Hannibal, guitar & archlute
FINE American Record Guide on Petri-Hannibal Duo
American Record Guide
29 January 1998
Michala Petri is one of the finest instrumentalists making recordings today. This is her second recording with Lars Hannibal, who proves to be as flexible and multi-faceted a musician as she. They present the music (all in transcriptions by Petri and Hannibal except for the Faurè, which is by Laurindo Almeida) in an interesting manner: the three Gymnopedies by Satie are separated and spread around, offering a bit of lyrical repose and relief from Petri's dazzling virtuosity. Every record that Petri makes seems to be better than the last, and the piece that I am currently hearing on one of her recordings always seems to be my favourite. I play this recording over and over again, and am still awed by her musicianship and virtuosity. The transcriptions are excellent. Petri makes Tartini's Devil's Trill Sonata sound like it was written for the recorder, translating breathtaking violin virtuosity into breathtaking recorder virtuosity. Just to add variety to the riches, Petri uses different recorders for each of the Grieg pieces, and Hannibal uses an archlute for his excellent continuo in the Bach and the Tartini. When life is difficult it is nice to know that I can always listen to Michala Petri and feel renewed strength and optimism.

FINE American Record Guide
American Record Guide
  OUR Recordings
Esromgade 15, opg. 1, 3rd floor, room 15
2200 Copenhagen N
Tel: +45 4015 05 77




Home | Contact | Copyright OUR Recordings 2002 - 2019. All rights reserved. | OUR Recordings' Official Website | Lars Hannibal's Official Website